Den røde kakadue

Bredt udvalg af en af Kinas store digtere, Bai Juyi (772-846). Er du til tidløs poesi om natur, alderdom, sorg og glæde tilsat et gran magtkritik, så er dette bogen for dig.

Det er vanskeligt at sætte en overskrift, der dækker samlingen af den kinesiske poet og embedsmand Bai Juyis digte. Her er lyriske stemningsbilleder fra naturen som "sørgesang over pæoner", biografiske digte om sorgen over en mistet datter ("små kjoler hænger stadig / på knagerne"), episke digte, der over flere sider kan berette om stærke kvinder eller om den tragiske krigsfange med "et kinesisk hjerte (...) anbragt i en uighurers krop" eller glæden ved at spise bambusskud. Eller digte, som med magtkritisk svirp harcelerer over høje skatter og grådige embedsmænd eller selvkritiske digte om at se folk sulte, mens man selv er rig embedsmand. Eller digte om at gå afklaret og tilfreds ind i alderdommen: "Jeg vil tro, at syv ud af ti / har det lige så godt som mig // Men hvor meget, man end leder / kan man ikke finde andre / der er lige så tilfredse som mig". Ja, det skulle da lige være, at digtene er enkle. I forordet skriver Herløv Petersen, at digtene er gendigtet ud fra engelske og danske oversættelser.

Bai Juyi er kendt som en af Tangdynastiets (618-907) store digtere. Det forstår man godt. Digtene er smukke, tidløse og lette at relatere til.

For mere poesi fra Tangdynastiet se Li Bais (701-762) Møde på MælkevejenSilke og korn og Du Fus (712-770) Silke og kornFor mere poesi fra Tangdynastiet se Li Bais (701-762) Møde på Mælkevejen og Du Fus (712-770) .

Læs hele vurderingen