Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Den røde pyramide


Beskrivelse


De to søskende Carter og Sadie har levet hver for sig - Carter med sin far, en berømt egyptolog og Sadie hos sine bedsteforældre. Da de er sammen med deres far på British Museum, forsvinder han på meget dramatisk og mystisk vis. Samtidig bliver fem egyptiske guder sat fri, og en af dem er den farlige Set, der igen vil herske over guder og mennesker.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. okt. 2011

af

af

Vera Hollerup

d. 10. okt. 2011

Bogen henvender sig til drenge og piger fra 12 år, som elsker fantasy af den eventyrlige og actionfyldte slags. Forfatteren er i forvejen kendt af målgruppen, og den gode forside viser tydeligt noget om indholdets karakter. Bogen kræver ingen speciel formidling.

Forfatteren kendes allerede af danske læsere fra fantasy-serien Percy Jackson og olymperne. Siden deres mors mystiske død har de to søskende, den 14-årige Carter og søsteren Sadie levet adskilt. Carter rejser rundt sammen med sin berømte egyptolog-far, og Sadie bor hos bedsteforældrene. En aften bringer faderen dem med til British Museum. I et eksperiment sætter han fem egyptiske guder fri og forsvinder selv. Sammen med deres onkel Amos hvirvles børnene nu gennem gudernes verden for at finde deres far. Det er en meget underholdende, farverig og spændende bog. Sproget er levende, beskrivende og alsidigt. Tempoet er højt, og det ene spændingsmoment afløses af det næste. Søskendeparret fungerer godt med deres forskelligheder. De skiftes til at fortælle historien i 1. person.

Denne bogs læsere bør også stifte bekendtskab med serien Percy Jackson og olymperne af samme forfatter samt Philip Kerrs fantasy-serie Lampens børn, der også har et søskendepar som hovedpersoner.

Det er en underholdende og spændende bog med en tempofyldt handling. Personerne kommer vidt omkring i verdenen, og læseren keder sig ikke et sekund. På en sjov måde får man også puttet et par facts om den egyptiske mytologi ind i hovedet.


Litteratursiden.dk [online]

d. 11. juli 2013

af

af

Ulla Borup Borgen

d. 11. juli 2013


Weekendavisen

d. 12. apr. 2013

af

af

Vibe Termansen

d. 12. apr. 2013