Bøger / skønlitteratur / spænding

Den russiske kodemand : spionroman


Beskrivelse


I 1952 hopper kodemanden Alexander Merkulov af på den sovjetiske ambassade i København. Snart er han jaget vildt. For dem, der kan lide en god spionhistorie.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. mar. 2023

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 10. mar. 2023

I 1952 hopper kodemanden Alexander Merkulov af på den sovjetiske ambassade i København. Snart er han jaget vildt. For dem, der kan lide en god spionhistorie.

Alle efterretningstjenester vogter på hinanden, og i Moskva er der panik, da Merkulov hopper af. Men alarmklokkerne bimler ikke alene i Sovjetunionen. Alle efterretningstjenester er i højeste beredskab, og det samme er det danske politi, hvor PET-efterforsker Frederik Krog står i spidsen for jagten på den sovjetiske afhopper. Merkulov får hjælp til sin flugt af den "streetwise" gadeprostituerede Kitty. På jagt er også en brutal dansk politimand, som er agent for KGB, og som efterlader sig lig i sit kølvand. Et sovjetisk attentatforsøg slår fejl, og en uskyldig dansk kvinde bliver skudt. I en verden, hvor ingen har tillid til hinanden, er det nu et spørgsmål om Merkulov kan stole på Kitty? Datidens holdninger og reaktioner på homoseksualitet spiller også en vigtig rolle i plottet. Bogen bygger på faktiske begivenheder og personer. Frank Jensen er tidligere operativ chef for PET (Politiets efterretningstjeneste) og har fx også skrevet Som et blik fra helvede.

Fængslende, underholdende og velskrevet spionroman, hvor du som læser får indblik i koldkrigstidens København og ikke mindst i en efterretningsverden, hvor alle er fjender og kun få venner.

Kan fx sammenlignes med spændingsromaner af Michael Katz Krefeld eller Jens Henrik Jensen.


Jyllands-posten

d. 25. feb. 2023

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 25. feb. 2023