Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den sidste dag?


Beskrivelse


Hovedpersonen, som er sidst i 20'erne, lever et helt almindeligt moderne storbyliv. Hver dag stiller ham dog overfor en række valg, der har afgørende betydning for hans liv og død.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 2010

af

af

Ulla Møller

d. 16. sep. 2010

13-16-årige drenge kan sandsynligvis identificere sig med hovedpersonen og hans livsstil. Bogen kan formidles som et nyt bud på en kendt genre.

Kenneth Bøgh Andersens børne- og ungdomsbøger er populære, og han behersker genrerne fantasy og gys til perfektionisme. På sin hjemmeside eksperimenterer han med nye formidlingsformer som fx et spil eller en sms-roman. I denne nye titel er læseren selv hovedperson, en ung mand i tyverne, der tilsyneladende lever et helt almindeligt liv uden de store udfordringer. Hver dag stiller ham dog overfor en række større og mindre valg af afgørende betydning for hans liv og død. Sprog og miljøskildring er nutidig. Som i andre bøger, hvor læseren selv er helten, bliver man ført rundt i historien via de svar, man giver for at løse et problem. Med stram logik tager forfatteren sin læser med rundt i en dag i en ung mands liv. En forkert beslutning fører til hovedpersonens og din død. Bogen skal læses flere gange, før det lykkes at nå det sidste afsnit, og vor helt kan gå til ro efter en næsten almindelig dag. Omslagsillustrationen signalerer både hverdagsliv og uhygge, bogens illustrationer mest det sidste.

Genren var meget populær i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne, men hvor handlingen dengang fortrinsvis udspilledes i et fantasy-miljø, foregår denne i et nutidigt storbymiljø.

En spændende nytænkning af en genre, der var populær og efterspurgt for år tilbage, men som i dag stort set er afløst af rollespil på andre medier og liverollespil.


Jyllands-posten

d. 20. nov. 2010

af

af

Karen Lise Søndergaard Brandt

d. 20. nov. 2010