Bøger / skønlitteratur til børn

Den sidste diamant

Del 24 af Jeremiah

Beskrivelse


Tegneserie. En gammel dame myrdes på bestialsk vis af en bande, der stjæler hendes diamanter. Bandelederens broder er politimand og fatter mistanke. Ved et tilfælde bliver Jeremiah involveret i sagen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2003

af

af

Vera Jensen

d. 2. maj 2003

Jeremiah er efterhånden blevet en "gammel" og etableret tegneserie (24 år). Hvad streg og farvelægning angår, har kvaliteten altid været høj, og enkelte albums har tangeret det mesterlige. Dette albums illustrationer er også i topklasse. Den pertentlige og elegante tuschstreg er udfyldt med en akvarellignende kolorering, der skaber fascinerende billeder af en egen stemningsgivende intensitet. Her leges med farvernes nuancer, schatteringer og lysvirkninger. Den filmiske klippeteknik og billedbeskæring forbundet med et varieret layout giver et levende "flow" i billedforløbet. Det tekniske er altså upåklageligt, men indholdsmæssigt har serien længe været på en deroute. Før var det ofte spændende, sociologiske beskrivelser af USA's postatomare samfund i gråzonen mellem opløsning og opbygning. Nu er dette trængt i baggrunden, og serien fremstår som en ordinær voldsthriller med et kriminalistisk plot. En bande myrder en gammel dame og stjæler hendes diamanter. Bandelederens politibroder dækker over ham. Jeremiah dræber den onde broder, og Jeremiahs amoralske ven Kurdy tilegner sig en af diamanterne. Den udpenslede vold og det pessimistiske og livstrætte menneskesyn gør, at albummet primært henvender sig til unge og voksne lånere.



Informationer og udgaver