Den sidste Don

I sin første rigtige mafiaroman siden Mafia bevæger Puzo sig tidsmæssigt helt frem til nutiden. En fremsynet klanleder, Don Clericuzio, indser allerede i 60erne, at nøglen til fremtiden ligger i lovliggørelse. Hvidvask af formuen og legalt hasardspil vil i sidste ende give familierne den bedste og mest stabile indtægt. Som andre visionære virksomhedsledere tænker han langsigtet, og det er den mere end tredive år lange omstillingsproces, der er emnet for Puzos indsigtsfulde virksomhedsanalyse. Som i Tåber dør viser han os livet bag kulisserne i Las Vegas, som stilles ved siden af de mere lovlige, men på ingen måde hæderligere kampe om kontrakterne i Hollywood. Puzo er en mester i at skildre det bevidste bedrag, og med en underspillet kulde leverer han påny en række portrætter af mænd, der nok kender og styrer magten, men som også bliver dens første ofre. Den lidt påklistrede lykkelige slutning forrykker ikke noget ved det billede, men viser vel bare, hvordan en stor forfatter - ligesom en stor Don - kan gå hen og blive blød med alderen.

Læs hele vurderingen