Bøger / skønlitteratur / roman

Den sidste enke


Beskrivelse


Mens Georgia er rystet af terroragtige eksplosioner, krydser specialefterforsker Will Trent og hans kæreste retsmedicineren Sara Linton tilfældigvis bagmændenes veje. Det udvikler sig dramatisk med kidnapning og trusler om biologiske våben, og en bare nogenlunde lykkelig udvej synes umulig.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. okt. 2019

af

af

Lone Krøgh

d. 3. okt. 2019

Barsk krimi om det amerikanske makkerpar Will Trent og Sara Linton, som tilfældigt bliver personligt involveret i en grim sag med kidnapning og terror i deres hjemby Atlanta. Den kan til nød læses alene, men Karin Slaughters mange fans vil afgjort mene, at man skal læse hendes serier i rækkefølge.

Specialagent Will Trent og retsmediciner Sara Linton fra Atlanta, Georgia, har efterhånden dannet par et stykke tid. Uforvarende bliver de vidner til en påfaldende trafikulykke, der udvikler sig voldsomt og ender med, at Sara bliver kidnappet. Samtidig bliver byen rystet af eksplosioner eller terrorangreb med massevis af ofre. Will må gå under jorden i et desperat forsøg på at redde Sara og samtidig forhindre flere angreb. Det hele viser sig på grusom vis at have med kvindehad, racisme og biologiske våben at gøre.

Den produktive og populære Karin Slaughter har igen leveret en velskrevet og voldsomt spændende krimi med flere lag end som så. Den er barsk, blodig og rå, og tonen bliver slået an fra start, hvor indledningssekvenserne ret effektfuldt ses fra både Will og Saras synsvinkel. Absolut en af hendes bedre.

Læs endelig alle Karin Slaughters serier om Sara Linton, Jeffrey Tolliver og Will Trent, for de hænger sammen på kryds og tværs. Et beslægtet og lige så spændende amerikansk forfatterskab er Harlan Coben.


litteratursiden.dk

d. 23. okt. 2019

af

af

Lene Jensen

d. 23. okt. 2019

Fremragende krimi om racisme, terrorisme og nynazisme byder på et længe ventet gensyn med Will Trent og Sara Linton. Sara Linton bliver efter en eksplosion i nærheden af sin families hjem kidnappet a...