1. del af en ny serie, som lægger sig i kølvandet på Sværd & Trolddom-serien. Indledningsvis præsenteres forfatter og tegner, som begge angiveligt har været vilde med krigsspil/Dungeons &Dragons siden deres grønneste ungdom; tegneren krediteres også for samarbejde med Ian Livingstone, kendt fra ovennævnte serie. Derefter følger adskillige sider med eventyrskema, regler, der somvanligt er ret indviklede, og tabeller, som svarer til andre spil-bøgers terningkast. - Historien er i den velkendte pseudo-mytiske genre og går ud på, at et kloster, hvor unge mænd oplæres tilriddergerning, lægges øde af onde magter; alle beboere massakreres, pånær bogens helt, som derefter skal ud på en stærkt livstruende færd gennem landet for at advare kongen om det Ondes viderehærgen. Altså ikke en bog, som tilfører genren noget nyt, men som heller ikke er meget anderledes end Sværd & Trolddom-serien, hvad angår indhold, sværhedsgrad og fysisk fremtræden. Kan som disselæses/spilles fra 13-14 år.