Amber er træt af at blive overset og ikke være noget. Og af at være fattig. Det beslutter hun sig for at ændre. Hun vil have at folk skal vide hvem hun er og huske hende. Hun vil være rig. Den hurtigste måde at blive det på er at skaffe sig en rig mand. Også selv om han egentlig er en andens. Til læsere af spændingsromaner.
Amber vil op ad den sociale rangstige og det skal gå hurtigt. Da hun møder Daphne Parrish og hendes stenrige mand Jackson, lægger hun en plan, der omfatter at blive Daphnes fortrolige. Hermed vil Amber få alle de oplysninger hun har brug for, for at nå sit mål. Hun vil nemlig have Jackson og være den næste Mrs. Parrish. Ambers plan skrider planmæssigt frem, det hele går som smurt i olie, lige indtil det pludselig løber helt løbsk.
Velskrevet og spændende thriller, der udvikler sig gradvist og ret hurtigt bliver man som læser klar over at der stikker noget under og at alt ikke er, som det bør være. Man holdes herefter lidt hen i uvished, før spændingen udløses. Romanen afsluttes med et lille twist og alle tråde samles vellykket til sidst.
Minder om Kvinden i togetKvinden der forsvandt af Paula Hawkins og Kvinden der forsvandt af Gillian FlynnMinder om Kvinden i toget af Paula Hawkins og af Gillian Flynn.