Anden del af Adams' tetralogi "Håndbog for vakse galakseblaffere". Håndbogen er en uundværlig følgesvend for alle, der vil finde meningen med livet og universet. I tilfælde afuoverensstemmelser mellem håndbogen og virkeligheden er det altid virkeligheden, der er forkert på den! - Arthur Dent, som er den eneste overlevende jordbo efter, at Jorden blev demoleret, da denlå i vejen for en interplanetarisk hurtigrute, bliver i bogstaveligste forstand hvirvlet ud i nye, absurde begivenheder i tid og rum. Glubske gyllebyllebøhler, quarkdrevne stjernebuggyer,dødbringende kill-ozap'er, rundkredspoeter fra Golgafrincham, katten Vorherre og Den store stærke Prosit er blot nogle få af de medvirkende elementer i denne rablende fabel, hvor det eneste væsen,der udviser normal menneskelig adfærd, er den surmulende robot Irving. Et handlingsreferat ligger lysår fra det mulige og ville i øvrigt være direkte fornærmende over for forfatteren. Meningen medbogen - udover det absurdt underholdende -fortaber sig i stjernetågerne. Et gigantisk, surrealistisk, humoristisk, ironisk og filosofisk syretrip i tid og rum. Bogen er i det sædvanlige, smukkeMizar-tryk og i øvrigt eminent oversat af Helle Gilderdale. For voksne og unge læsere med ironisk distance til genren.