Bogen er samhørende med den planlagte fortsættelse I fremmed tjeneste. Den er -muligvis ganske bevidst - sært gammeldags i ord, tempo og tone næsten en smule naiv, men de nævnte forholdharmonerer udmærket med indholdet, der drejer sig om de danske sønderjyder syd for 1864-grænsen i året 1914. Den 19-årige Peter egner sig ikke til at gå i sin gårdejerfars fodspor, og han er derforsat i købmandslære. Han er lun på Kathrine, men Kathrines far er tysksindet og forvalter en nu tyskejet gård, så indtil videre bliver der ikke noget ud af den forelskelse. Derimod oplever Peter (oglæserne) forholdene i det nordlige Slesvig, hvor den tyske kontrol er skrap og effektiv. Vi oplever både nationale og sociale forskelle og sammenstød - og den absolutte danskhed i Peters farfar,der dog er så 'gammeldags', at han er stolt, da Peter indkaldes til tysk militærtjeneste. Sammen med vennen Ole, den sociale taber, oplever Peter tysk rekruttjeneste, og bogen slutter natten før,de skal til vestfronten.En ikke helt uinteressant bog, som selvlæsere omkring 13-14 år vil kunne læse. Bogen vil kunne anvendes i historieundervisningen. Omslaget er blegt, men uhyrestemningsmættet og i harmoni med teksten.