Bøger / skønlitteratur for børn / fantasy

Den sidste ulv. Vandenes uro : prolog


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Tegneserie. I en fantasy-verden, som er ved at gå under i en syndflod, bekriger mennesker og forskellige dyreagtige væsener hinanden.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. jan. 1996

af

af

Birger Hoff (skole)

d. 29. jan. 1996

Denne historie tager sit udgangspunkt i en tidsalder fjern fra vores egen, i en verden befolket af forskellige væsner, der synes at være grupperet i stammer og arter, heriblandt mennesket, som dog kun synes at spille en underordnet rolle i kampen om den fuldstændige magtovertagelse. Det altafgørende problem er dog naturkrafternes rasen. Vandene stiger ubønhørligt og truer med at udslette den jord, der er tilbage. Selve historien i dette første bind, der kaldes en prolog, er i øvrigt svær at få rigtig hold på. Der inddrages et stort antal personer, og der skiftes ofte mellem meget forskelligartede scenerier samtidig med, at teksten ikke altid følger billedsekvenserne. Til gengæld er det et album med en meget flot billedside. Dynamik og dybde og en raffineret teknik med en særdeles flot farvelægning præger de enkelte opslag, der ofte synes at true med at sprænge sidens begrænsninger. Den Sidste Ulv skal nok pirre unge tegneserielæseres interesse på grund af sine meget flotte og spændende tegninger, man må så blot håbe, at selve historien bliver bedre defineret i kommende album.


Bibliotekernes vurdering

d. 29. jan. 1996

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 29. jan. 1996

Ny tegneserie i farver. Kunstneren ikke tidligere på dansk. Vi befinder os i en fantasy-verden, som er ved at gå under i en syndflod. Mens vandene stiger, bekriger forskellige væsener hinanden. Ud over mennesker, drejer det sig om en række forskellige hybrider mellem mennesker og dyr. Heftet her hedder i undertitlen prolog. Derfor er det meget naturligt, at vi handlingsmæssigt springer rundt mellem en række forskellige grupper, som opererer i den undergangsverden, som er albumets univers: Vi skal simpelthen præsenteres for tegneserieværkets omfattende persongalleri. Det hele er holdt sammen af en rammefortæller, hvis beretning er identisk med handlingen. Værkets absolutte force er en overdådig og livlig billedside. Her er alle mediets virkemidler taget i brug i en grafisk flot og overbevisende helhed. Også den varierede og professionelle farvelægning bør fremhæves. Derimod er selve historien svær at få hoved og hale på. Det kan være vanskeligt at skelne de enkelte personer fra hinanden, bl.a. fordi det drejer sig om dyr, hvis sære navne man ikke kan huske fra side til side. Selve teksten er sine steder holdt i et opstyltet fantasy-sprog, som det også kan være svært at få hoved og hale på. Men når det er sagt, må man endnu engang fremhæve den fabelagtig flotte billedside. For voksne og evt. for unge fantasy-fans.


Weekendavisen

d. 20. dec. 1996

af

af

Bo Bjørnvig

d. 20. dec. 1996



Informationer og udgaver