Andet bind af den fabelagtige nyoversættelse af alle tiders romanklassiker, hvor første bind udkom for ca. et år siden (99/01). Denne del udgav Cervantes ti år efter i 1615 delvis på grund af en "falsk" anonym efterfølger til hans oprindelige fortælling. De to følgesvende fortsætter mod nye tildragelser. På det overordnede plan antager handlingsrammen metakarakter, da såvel det falske opfølgningsbind som dets formodede ophavsmand er indarbejdet sammen med virkelige og fiktive personer i skønsom barok blanding. På det reelle handlingsplan får læserne flere lattervækkende episoder, der udarter sig stadig mere teatralsk sammen med Quixote og Sancho Panca samtidig med, at det interne spil mellem hovedpersonerne udvikles. Sancho "overtager" nogle af Quixotes megalomane forestillinger, mens Quixote selv på dødslejet hjemme i landsbyen ved bogens slutning bliver helt normal. Udstyret er identisk med 1. binds udsøgt enkelt med Picassos let surrealistiske stregtegning på omslaget. Oversætteren RKS fastholder en fabelagtig veloplagthed samtidig med at overblikket fastholdes. I et udmærket informativt efterord sætter hun desuden værk og forfatter ind i den samtidshistoriske ramme. En værdig fornyelse af det centrale værk, der fortjener fortsat udbredelse.