Bøger / skønlitteratur / roman

Den skønneste chokoladebutik i Paris


Beskrivelse


Arbejdsløse Anna Trent rejser fra sit middelklasseliv i England til et lille værksted i Paris, hvor den koleriske Thierry fremstiller den fineste gourmet chokolade. Her lærer hun om kærlighed til både mad og mennesker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. dec. 2018

af

af

Maria Sjøblom

d. 10. dec. 2018

Arbejdsløse Anna rejser fra sit middelklasseliv i England til et lille værksted i Paris, hvor den koleriske Thierry fremstiller den fineste gourmet chokolade. Her lærer hun om kærlighed til både mad og mennesker. Smagfuld feel good roman for kvinder i alle aldre.

Anna Trent kommer ud for en voldsom ulykke på den chokoladefabrik, hun arbejder på. Under hendes langvarige indlæggelse kommer hun til at dele stue med sin gamle fransklærerinde, Claire, der er alvorligt syg af kræft. Claire mindes sin fortabte kærlighed til både Paris og den unge franskmand, Thierry. For at give Anna et venligt puf i ryggen, sørger Claire for at hun får arbejde i Thierrys lille eksklusive chokoladebutik, hvor alt fremstilles i hånden. Thierry er blevet en overvægtig, ældre mand, som er uvenner med sin eneste søn. Anna har fået et hårdt og utaknemmeligt job og da Thierry pludselig bliver alvorligt syg, må hun træde til og ordne både chokoladebutikken og Thierrys ulykkelige kærlighed til den nu døende Claire.

Skøn og sød historie om at gribe chancer, om kærligheden til lækker mad med gode råvarer, og om at det aldrig er for sent at møde sin livslange kærlighed. Jenny Colgan indleder som altid bogen med et personligt forord og afslutter med opskrifter til den søde tand. Her er feel good hele vejen og man er aldrig i tvivl om, at det hele ender lykkeligt.

Kærligheden til chokolade er også omdrejningspunktet i Joanne Harris' Chokolade.