Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den søde pige


Beskrivelse


Pigen Em forsøger at komme ovenpå efter hendes tyranniske søsters død. Men det er ikke nemt... En historie om Ems barndom og ungdom, der ikke altid er lige problemfri.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. aug. 1998

af

af

Lis Mikkelsen (skole)

d. 24. aug. 1998

Det psykologiske portræt af den søde pige Em er vældig overbevisnede. Em vokser op i en familie, hvor faderens drikkeri og efterfølgende vold sætter dagsordenen for resten af familien. Den svage mor magter ikke at bryde med sin rolle. Familiens to døtre reagerer meget forskelligt. Pamela - den ældste - bliver psykisk ustabil og overtager faderens voldelige opførsel. Da moderen dør, finder faderen en ny kvinde, og der er ikke længere plads til døtrene. Em underkaster sig søsterens tyranni, indtil Pamela dør af et slagtilfælde. Derefter aner Em ikke, hvad hun skal stille op med sit liv. Som andre voldsramte kvinder har hun knyttet vold og følelser så stærkt sammen, at følelser uden vold næsten er utænkelige. Takket være en kunstnerisk åre får hun overskud til at komme videre i livet, og hun vil måske være i stand til at bryde den onde cirkel. Romanen er opbygget i tre dele. Første del foregår efer Pamelas død, hvor Ems vildrede er total. I anden del afdækkes barndommens traumatiske oplevelser, som er årsagen til Ems opførsel. I tredje del begynder Em så småt at få styr på sit liv. Bogen er et godt frilæsningetilbud til piger i 7.-10. kl., der vil læse en stærk bog.


Bibliotekernes vurdering

d. 24. aug. 1998

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 24. aug. 1998

En ny ungdomsbog i den populære Gyldendals grå serie. En barsk historie om pigen Emś barndom og ungdom. Om hendes forsøg på at komme ovenpå efter hendes tyraniske søster Pamelas død. Historien springer imellem hovedpersonen Emś tanker/tilbageblik på dengang da familien stadig var samlet, da hun og hendes søster boede alene sammen og så tiden nu. Søstrene flygter hjemmefra - deres mor er død, faderen får en ny kone og hele familielivet er i opløsning. Emś ældre søster er adfærdsforstyrret og da pigerne flytter sammen i en lejlighed, bliver Pamela mere og mere onskabsfuld. Til sidst er Em kørt psysisk helt ned og selvom Pamela nu er død, føler Em sig hele tiden overvåget af hende. Tilsidst i romanen er der heldigvis håb forude. Bogen giver et godt indblik i en ung piges tanker og følelser, og den er skrevet så læseren kommer ind under huden på hovedpersonen. Norma Fox Mazer er i sit hjemland USA en produktiv forfatter, der har skrevet mange børne- og ungdomsbøger og modtaget flere priser for dem. Herhjemme kendes hun fra en enkelt titel fra 1991 Som søstre vi dele. Historien er velkomponeret og godt fortalt i et enkelt sprog. For unge fra 14 år.


Jyllands-posten

d. 19. dec. 1998

af

af

Marianne Gade

d. 19. dec. 1998