En lille, stram roman, som måske mest er for voksne. Til børn fra 13 år skal der en formidler ind over enten i form af oplæsning eller som en del af en undervisningssituation. Forsiden er meget smuk og dækker bogens indhold.
I små kapitler og et stramt og billedskabende sprog i korte sætninger, der næsten er som et digt, fortælles en sørgelig historie om to børn med problemer. Vi er et sted langt ude i provinsen i en tid, hvor man stadig skrev på skrivemaskiner, og her møder læseren pigen Vina, hvis familie hænger i laser, fordi hendes storebror gik gennem isen og druknede. Og Vina føler, det er hendes skyld, fordi hun i berettiget vrede forbandede broren lige inden ulykken. Familien er nu igen flyttet til et nyt sted, og Vina bliver her venner med den vansirede dreng Tejs, som også har familiesorger og samtidig mobbes af de andre drenge. Det er en bog fuld af spørgsmål, som langsomt besvares, hvis man læser opmærksomt og tager sig tid. Bogen er skrevet i 3. person med skiftende synsvinkler og flashback-kapitler. Bogens slutning tyder på en forløsning for alle parter. Forfatteren har også udgivet Et mærkeligt skib 11/09.
Romaner om sorg og dødsfald i familien er der mange af, men som forfatter er Anita Krumbach nok i slægt med forfattere som Bent Haller og Christina Hesselholt.
Det er en frysende bog om ensomhed, svigt, og hvordan det føles for et barn ikke at blive set, og det er fortalt i et smukt og præcist sprog. En dygtig dansklærer vil få kunne få meget ud af den.