Bøger / skønlitteratur til børn / science fiction

Den som husker


Beskrivelse


Science fiction. Aik og vennerne og deres forskellige allierede prøver stadig at holde liv i oprørsgruppen Àlibertá. På hver deres måde kæmper de for en fremtid, men det kræver et opgør med KK.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. feb. 2017

af

af

Henriette Camilla Jensen

d. 23. feb. 2017

3. bind i science fiction-serien "Terra Nova" for de 13-16-årige. Aik fortæller historien om hvordan det går med oprørerne i kampen mod KK.

Aik er stadig på båden sammen med "brederen"/dataindsamlingsmedarbejderen og er i gang med at fortælle sin historie i tilbageblik. Historien suppleres af uddrag fra "Prepperens dagbog". Aik, Joak, Ann Le, Ken og Tessa og deres forskellige allierede prøver stadig at holde liv i oprørsgruppen Álibertá. På hver deres måde kæmper de for en fremtid, men det kræver et opgør med KK.

Bogen fortsætter i samme stil som de tidligere bind: meget velskrevet, aktuel og spændende. Det er et imponerende univers der opbygges i bøgerne, bl.a. har de deres eget sprog med forkortelser og nye ord: kay, pfekt, dhölle, übsch, jiip, sjuu, nrgi, kopter. Det kræver kendskab til de tidligere bind for at følge med - historien fortælles med tråde tilbage til tidligere begivenheder og personer.

Opbygningen af det nye samfund minder om "The Hunger games"-serien af Suzanne Collins. En fremtid med miljøkatastrofer indgår også i serien "Kloden under vand" af Ida-Marie Rendtorff. Prepper af Lise Bidstrup fortæller historien om preppere, som forbereder sig på miljøkatastrofer.


Weekendavisen

d. 21. apr. 2017

af

af

Damian Arguimbau

d. 21. apr. 2017