Greenex - dansk indreg. A/S - men datterselskab af multikoncernen Canadian Pacific Ltd. - fik 1972 koncession på minedrift i Grønland, hvor de byggede minebyen Marmorilik og minen »SorteEngel«. Såvel danskere som grønlændere arbejdede i minen, de sidste for langt lavere løn, trods absolut ens arbejde. 1977 var disse forhold blevet for utålelige og Grønlands Arbejdersammenslutning,GAS, sendte strejkevarsel (hvad man strengt taget ikke behøvede. DA/LO-hovedaftalen gælder ikke for Grønland) og indledte strejke, den første i Grønland. Den oplagte racediskrimination fandt vejfra dansk til canadisk presse, hvorfra man lagde pres på Greenex, der gav sig på ligelønnen, men samtidigt søgte i tæt kulissesamarbejde med DA, at presse den danske hovedaftale ned over GAS. Mengrønlandske arbejdere ønsker ikke, at arbejdsgiverne skal lede og fordele arbejdet. Fra det gamle grønlandske samfund er man vant til at træffe beslutninger i fællesskab. Dette princip kæmper manfor at bevare. Ved strejkeog blokade undgik man, at DA smuglede danske arbejdsretsregler ind ad hjemmestyrekommissionens bagdør, og vandt tid til at overveje om GAS overhovedet skal have enhovedaftale. 2 journalister, Philip Lauritzen og Torben Lodberg, har i tæt samarbejde med GAS, udarbejdet dette lærestykke til brug for fremtidige arbejdskampe i Grønland, spækket meddokumentation. Det udgives samtidigt på dansk og grønlandsk, sidste udgave må udbredes via gr. biblioteksvæsen, førstnævnte i det danske, som den skamstøtte over dansk nykolonialisme, den også er.