Som det givetvis er alle læsere af disse grønne sedler bekendt, handler bogen om den amerikanske dreng Alec, der efter et skibsforlis strander på en øde ø med den gigantiske og i altuovertrufne sorte hingst, som, da de bliver undsat, følger Alec til USA, hvor den besejrer de bedste væddeløbsheste. Handlingen er usandsynlig, ganske forudsigelig og yderst triviel - og virkermeget gammeldags - men den har sin trivialgenres spænding - og bogen holder sin popularitet, så her er altså chancen for at supplere eller erstatte. Så vidt jeg kan se, er denne nye udgave heltidentisk med 1983-udgaven. En lille fornyelse i oversættelsen ville ellers have pyntet. I så fald havde man måske bl.a. undgået, at så utroligt mange replikker ender med "..., dreng" - eller "...,min dreng." De eneste ændringer, jeg umiddelbart kan se, er forlagsnavn og forsidens hestehovede i øverste venstre hjørne. Det må bero på temperament, hvordan man stiller sig overfor den totalebeundring for og forherligelse afdet/den fuldkomne og uovervindelige. Men selvlæserne mellem 10 og 13 år vil fortsat elske det sorte vidunder og den ukuelige dreng.