Bøger / skønlitteratur til børn / dyrefortællinger

Den sorte kanin


Beskrivelse


Billedbog. Kanin er bange. En stor, sort kanin følger efter ham hele tiden. Han flygter ind i den mørke skov. Her er Sorte Kanin heldigvis ikke.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. aug. 2013

af

af

Ole Laursen

d. 14. aug. 2013

Bogen giver fin anledning til at tale om det at være bange for noget og at vende sin frygt til sin styrke. Målgruppen vil være de ca. 3-5-årige.

Den lille fortælling om kaninen, som er bange for sin egen skygge, som ligner en stor, sort kanin. Den forsøger at flygte fra Sorte Kanin. Men uden held. Først da Kanin løber ind i den mørke skov, forsvinder Sorte Kanin. Her møder Kanin ulven. Da Kanin jages ud af skoven, er det ulven der bliver bange for Sorte Kanin. Det er engelske Philippa Leathers' første billedbog. Hun har studeret grafisk design, illustration og animation, og har arbejdet med animationer på tv fx Gurli Gris og Den lille prinsesse. Hun har selv både illustreret og skrevet Den sorte kanin. Den forholdsvis korte, mundrette tekst spiller meget fint sammen med hendes illustrationer, som er akvarel og med hovedsageligt grønne og brune farver. Illustrationerne af Kanin er søde, men stilen er ikke sentimental. En velfungerende lille historie om skygger, frygt og det at ens frygt kan vendes til styrke.

Andre billedbøger, som tager emnet skygger op i historieform med dyr som aktører er fx Birde Poulsens Frø & Skygge (12/10) eller en anden fra hendes hånd Den lille måge og skyggen (96/41).

Velfungerende lille historie om Kanin og dens frygt for sin egen skygge.