Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den sorte kat


Beskrivelse


Cecilie opdager, at magi kan gå rigtigt meget ud over en selv. Nu bor hendes mors kæreste hos dem, balladen med hendes veninder er endnu værre, og hvad er det med den brand og faren?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. mar. 2014

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 31. mar. 2014

Femte del i pige-serien, som skal finde sine læsere fra 12 år. Forsiden signalerer tydeligt pige med sine pastelfarver, typografien og pigeansigtet.

Jeg har ikke læst de øvrige bind, og derfor kan jeg godt sige, at det er bedst at læse dem i rækkefølge, og den åbne og uafklarede slutning tyder på en endnu en fortsættelse. Det er barske løjer, hovedpersonen Cecilie er ude i. Hendes forældre er netop blevet skilt, moren er kæreste med hendes hadelærer, faren er gået i hundene, og bedsteveninden har fundet en anden. Men Cecilie har også travlt med sin okkulte klub med to andre piger, de laver voodoo og forbandelser for at slippe af med morens kæreste, og det ender rivegalt med en brand, en rådden hovedløs kat og politi. Handlingen går over stok og sten, og jeg synes egentlig, at det er ret mange slemme ting, Cecilie må stille op til eller selv får sig rodet ud i. Uvenskab, forvirrede voksne, forelskelser der går galt, intriger og natteroderi. Bogen er spændende og hurtigt læst i et friskt og moderne sprog, og seriens fans skal nok hænge på. Den ene forfatter kender vi fra mange sammenhænge, mens den anden har sin debut med denne serie.

Serien kan sammenlignes med bøger af forfattere som Ingelin Angerborn og Line Kyed Knudsen.

En serie, som man godt kan stikke i næven på piger i målgruppen, som vil læse noget, der fanger øjeblikkeligt, og som skaber et billede, de kan genkende. Selv om det måske er et noget stresset og rodet billede, den arme Cecilie må se sig selv i.