En debutroman der handler om skyld og ansvar. Den aldrende tyske raketeskpert Ernst Urth bliver indlagt på et hospital i Køln, med synsforstyrrelser. Under indlæggelsen og de efterfølgende undersøgelser, tænker han tilbage på sin tilværelse. Opvæksten i det fattige bondehjem nær Slesvig, årene i gymnasiet i 30'erne, arbejdet som natportier, soldatertiden og optagelsen i SS, og ikke mindst de operationer han deltog i, i Jugoslavien og med konstruktionen af V-2 batterierne, der afsendte raketter mod London i slutningen af krigen. Hvordan kunne han medvirke, hvorledes lod han sig forlede, hvordan lever han med sig selv og denne grusomme fortid, her i nutidens fredelige Tyskland. En spændende og vedkommende historie, der dog skæmmes af en noget stiv fortællemåde, hvor den dramatiske handling aldrig rigtig fænger, hvor personerne fremstår som papfigurer uden indre liv, og hvor udenomskulisserne kun fungerer som sætstykker, og hvor det sprogligt og fortællemæssigt flere gange halter. Man mærker tydeligt at det er en debutant, der her har et budskab at bringe, men ikke rigtigt formår at lade det folde sig ud i fuldt romanformat.