Bøger / skønlitteratur / roman

Den sorte orden


Beskrivelse


De hemmelige agenter fra Sigma Force kommer på sporet af en hemmelig naziteknologi, der er videreudviklet til bl.a. evolutionsstyring og energi.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. sep. 2008

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 18. sep. 2008

Elementært spændende og meget fantasifuld spændingsbog med linjer til både James Bond og Indiana Jones - altså en bog for læsere, som sætter pris på kulørte spændingsbøger uden helt realistiske handlinger, og som gerne vil underholdes nogle timer.

Den tilsyneladende topsælgende forfatter har igen sendt de hemmelige agenter fra amerikanske Sigma Force - kendt fra Judaskysset på banen i et plot inspireret af historien om en hemmelig naziteknologi, der ikke blev helt afsløret efter krigen. Efterkommere har siden forsket videre i emner som evolutionsstyring og energi, og plottet udspiller sig undervejs i København og Himalaya for at samle sig i Sydafrika. Ingen bagsidetekst om bogen, men den lovede fantasifulde action med reference til forfatterens øvrige værker holder.

Foruden Judaskysset vækker plot og stil mindelser om flere spændingsbogsforfattere som Brown og MacLean, mens heltene i bogen må være i nær familie med både James Bond og Indiana Jones. Ikke underligt, af Rollins er bedt om at romanificere den nyeste Indiana Jones-film. Forlaget skriver, at bogen er anden og uafhængige del af en trilogi, men den er vist 3. del af en serie på 5 om Sigma Force, hvor Judaskysset er 4. del.

"Drengerøvsroman" om effektive internationale actionhelte vs skurke af værste mytologiske og ideologiske skuffe og med teknologiske gadgets som centrale virkemidler - en kendt og effektiv cocktail, der efterlader mig godt underholdt undervejs, men uden at blive hverken "shaken" eller "stirred".