Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Den store bæfest


Beskrivelse


Billedbog. Far skifter ble på sin datter, Nikki. Der går flere dage, uden at der kommer noget i bleen. Far bliver urolig og forlanger en forklaring på, hvad der foregår. Nikki svarer, at hun "sparer op"! Efter flere uger med blekontrol og bekymringer synes Nikki endelig, at nu er tiden inde til det, som hun har sparet op til - den store BÆfest.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. sep. 2011

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 13. sep. 2011

Kært barn har mange navne og det gør sig også gældende for emnet - bæ, lort og pølser - i denne sjove, satireagtige og anderledes billedbog. Målgruppen er de 4-7-årige og voksne med humor.

En sjov billedbog i satirens tegn - en bog der vil skille vandene. Enten vil man synes, den er alt for meget, eller også vil man synes, det er skønt, at der er en forfatter der tager fat på emnet på en satirisk, vanvittig og humoristisk måde. En morgen da far skifter ble på sin baby, Nikki, er der ikke noget i hendes ble. Han spørger hvorfor, men får kun et tvetydigt svar. Der går mange dage uden at der er noget i bleen. Far vil ha en forklaring. Nikki svarer at hun "sparer op"! Nikki er en lille charmetrold, og det er hende der sætter dagsordenen. Men efter flere uger med blekontrol og bekymringer hos far, synes Nikki endelig, at nu er tiden inde til det, som hun har sparet op til - den store BÆfest. Sproget er mundret, flydende og i dialogform. Illustrationerne er i en dejlig anderledes stil, som også bruger satire og sjove vinkler. Det er forfatterens børnebogsdebut, og illustratoren er kendt fra to andre oversatte billedbøger, senest Mormor og Mille 2006,.

Filmen Det er mig der snakker fra 1989 giver den samme sjove stemning, baby og voksen imellem. Der findes der flere billedbøger om samme emne, men ingen med samme festlige tilgang.

Jeg er helt sikker på, at der er mange børn, der efter oplæsningen af denne bog, vil holde mange fester - til stor glæde for deres voksne!.