Bøger / faglitteratur

Den store bog om hundetræning


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. aug. 2012

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 9. aug. 2012

Den nye hundeejer tilbydes her hjælp til at anskaffe og ikke mindst opdrage en god og velfungerende hund.

I 6 kapitler der strækker sig fra valg af hund over grundlæggende træning til et mere systematisk træningsarbejde i agility- og lydighedssammenhæng viser forfatteren, hvordan man kan få en god og velfungerende hund. Forfatterens udgangspunkt er en moderne, positiv tilgang til opgaven, hvor belønning og forståelse for hundens natur er midlerne til at nå målet. Bogen er overdådigt illustreret med knivskarpe fotos af glade mennesker og hunde, som ikke alle er lige informative. Tvært imod bliver helhedsindtrykket flere steder uoverskueligt. Bogen tager afsæt i engelske forhold, der på nogle punkter adskiller sig fra danske, og oversættelsen af flere racebetegnelser er ikke korrekt. Gwen Bailey har mange bøger om hunde bag sig også på dansk. Hun har en kontant og ligefrem tilgang til emnet som vil fungere godt overfor den almindelige hundeejer. Et omfattende stikordsregister øger nyttevirkningen af bogen.

Der er allerede mange hundebøger med samme fokus og til den samme målgruppe. Bl.a. hendes egen Dygtig hund som med sine 13 år på bagen nok kan trænge til en udskiftning.

Lettilgængelig og ligefrem bog om anskaffelse og opdragelse af hunde, som henvender sig til den almindelige hundeejer in spe.