Bøger / faglitteratur / idebøger

Den store bog om kort


Beskrivelse


Ideer og anvisninger på fremstilling og dekoration af kort med forskellige materialer og til forskellige lejligheder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. feb. 2009

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 13. feb. 2009

Selv om der er blevet længere mellem bogudgivelserne om at lave kort, er der stadig mange, der vælger at lave sine kort selv, og denne bog er til dem, som ønsker ny inspiration.

Lise Særker er ny på bogmarkedet, mens Anne Skødt har udgivet flere hobbybøger om trylledej. Her drejer det sig om kort. Kort til livets store fester: barnedåb, konfirmation, bryllup osv. og så det forfatterne kalder tematiske kort, hvor der bl.a. bliver anvendt gamle breve, bogsider med krøllede bogstaver (i kopi), noder og glansbilleder. Nyt er at forfatterne opfordrer til at inddrage computeren og udnytte de mange muligheder, den giver. Man kan fx eksperimentere med skrifter og mønstre og scanne billeder ind, som man kan redigere videre på. Til nogle af kortene er der vist skabeloner, men ellers opfordrer forfatterne til, at man selv arbejder videre med forslagene. Nogle af kortene kan fremstilles af fingerfærdige større børn, men mest henvender den sig til voksne. Her er farvestrålende kort og mere enkle kort i elfenbensfarver og hvidt i hvidt.

Bøger med ideer til fremstilling af kort har vi mange af, selv om der ikke kommer så mange titler, som der udkom for en 2-3 år siden. Nyt er for mig ideen med at anvende den nye computerteknik.

En instruktiv bog, som supplerer de mange bøger vi har om emnet, og de 2 forfattere har helt deres egen stil. Selv om efterspørgslen måske ikke er så stor som for nogle år siden, er der stadig bud efter bøgerne, især her ved forårstide.