Romanen handler om et stort distanceløb tværs over Amerika. Tidspunktet er 1930, og det betyder, at deltagerne ser det som en chance for en ny begyndelse midt i den økonomiske krisetid. Ud af2000 deltagere følger læseren kun en halv snes samt lederstaben. Præsentationen og løbets start lover rimeligt godt, men efterhånden bliver de forhindringer af økonomisk art, som afviklingen afløbet støder ind i, noget fantastiske og ikke mindre fantastiske bliver de måder de klares på. Statsmænd, FBI, den olympiske komités formand er blot nogle af de modstandere, løbsledelsen må kæmpeimod. De solidariske løbere hjælper gang på gang for at redde løbet og deres egen chance for at gennemføre, f.eks. ved at vinde et kapløb mod en travhest. Persontegningen flader ud og lever ikke optil de forventninger, indledningen skabte. De indre erkendelser, deltagerne siges at nå, skildres aldrig. Alligevel kan romanen med sin flydende formulering holde læseren fast med sithandlingsforløb i et par timersunderholdning. En antagelig, men lidt tynd underholdningsroman.