Allerede i titlen på Bo Green Jensens nye digtsamling, der udkommer efter en skønlitterær pause på syv år, understreges tidsaspektet, både i historisk og i personlig, biografisk forstand. Det der tænkes tilbage på er den store epoke: Barndommens og ungdommens Amager, ægteskab og en frodig kunstnerisk produktivitet, hvor "visionerne strømmede frit gennem lyset". Mest af alt handler digtene dog om tiden efter den store epoke: Skilsmisse, midtlivskrise og en desillusioneret oplevelse af at det er tyndet ud i mylderet af visioner og drømme. Som noget karakteristisk for BGJ er der også her tale om en stor sammenhængende komposition. Fem suiter af tekster, afgrænset af "Intro" og "Coda", og en blanding af digte og lyrisk prosa der spejler den personlige historie i litteraturens, musikkens og mytologiens mere omfattende billeder. Digtene handler i høj grad om nedskrevne livsforventninger og tab, om tilbageblik og eftertanke, men også om at række ud efter nye muligheder og begyndelser "når du tror at der ikke/ er mere at drømme." BGJ's digte er stort anlagte i deres forsøg på at sammentænke det personlige og det epokale. I de fleste tilfælde lykkes det, og samlingen vil have appel til mange læsere - ikke mindst til dem forfatteren deler generationserfaringer med.