Bøger / faglitteratur til børn

Den store guide til dinosaurer og forhistoriske krybdyr


Beskrivelse


Beskrivelse Forsiden fanger målgruppen ved første øjekast med sine flotte illustrationer af forskellige dinosaurer, og målgruppen vil helt sikkert også enten læse sig igennem hele bogen eller anvende den som "bladrebog"/opslagsværk. Dinosaurer både fascinerer og skræmmer mange børn, og denne bog forstår at fastholde fascinationen med sine flotte illustrationer og gode faglige input. Illustrationerne giver lyst til læsning, samtidig med at teksten præsenterer læseren for en fascinerende verden Indhold: Det tidlige liv på jorden (Jorden bliver til ; Livet begynder ; I havene ; På land ; De første krybdyr ; Dinosaurerne opstår) ; Dinosaurer og andre tidlige krybdyr (Tidlige krybdyr ; Livet i carbontidens Nova Scotia ; Pattedyrlignende krybdyr ; Livet i permtidens Sydafrika ; Tidlige diapsider ; Slanger og firben ; Livet i triastidens Nordamerika ; Skildpadder og terrapiner ; Placodonter ; Nothosaurer ; Plesiosaurer ; Livet i juratidens have ; Pliosaurer ; Ichtysaurer ; Uhyret fra Maastricht ; De tidlige herskende krybdyr ; Krokodiller ; Livet i luften i juratiden ; Flyvende krybdyr ; Fund af dinosaurer ; Fuglelignende dinosaurer ; Rovdinosaurer ; Theropoder ; Allosaurer og spinosaurer ; Tyrannosaurer ; Livet i juratidens Europa ; Prosauropoder ; Sauropoder ; Livet i Mongoliet i kridttiden ; Fabrosaurer og heterodontosaurer ; Tykhovedede dinosaurer ; Livet i kridttidens Belgien ; Hypsilophodonter ; At leve i flok ; Iguanodonter ; Livet i kridttidens Alberta ; "Andenæbsøgler" ; Fjerklædte dinosaurer? ; Stegosaurer ; Nodosaurer ; Ankylosaurer ; Livet i kridttidens Nordamerika ; Hornede dinosaurer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juni 2011

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 1. juni 2011

Den store guide til dinosaurer og forhistoriske krybdyr er en del af en ny serie på fire bind, hvor der også kommer titler om alverdens dyr, krybdyr og padder samt insekter og edderkopper. Bogen kan læses af børn fra 10 år og opefter og kan anvendes både som et opslagsværk eller læses i sin helhed for at få et indblik i udviklingen fra jordens tilblivelse til dinosaurerne uddør.

Forsiden fanger målgruppen ved første øjekast med sine flotte illustrationer af forskellige dinosaurer, og målgruppen vil helt sikkert også enten læse sig igennem hele bogen eller anvende den som "bladrebog"/opslagsværk. Dinosaurer både fascinerer og skræmmer mange børn, og denne bog forstår at fastholde fascinationen med sine flotte illustrationer og gode faglige input. Illustrationerne giver lyst til læsning, samtidig med at teksten præsenterer læseren for en fascinerende verden.

Bogen adskiller sig ikke væsentligt fra de øvrige bøger på markedet om dinosaurer og bibringer ikke ny viden. Men det er et både godt og flot supplement til samlingen samt et godt opslagsværk. Det kan anbefales også at anskaffe Rovdinosauren fra Bornholm : historien om tanden, 2003, som i kraft af sit danske islæt bringer dinosaurernes verden tættere på læserens verden.

Udmærket opslagsværk og god faglig indføring i dinosaurernes verden, som supplerer samlingen godt dog uden at tilføre ny viden.



Informationer og udgaver