Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Den store historiebog. Bind 2


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. okt. 2003

af

af

Walther Knudsen

d. 23. okt. 2003

Billedbog i stort format med 15 historier 7 opgaver (find 2 ens og lignende), alt illustreret med billeder fra dukkefilmene med Byggemand Bob, hans menneske-, dyre- og maskinvenner. Faktisk bygger Byggemand Bob-serien på et sympatisk koncept: Skadeligt vands afledning og andre samfundsnyttige handlinger i et hyggeligt og næsten konfliktfrit miljø, visualiseret i sarte pasteller. Mit hjerte hvad vil du mer'? Måske lidt personlighed og historier der virker fortalte og ikke blot refererer filmene. I det mindste har nogle af historierne været udgivet selvstændigt. De mange, rituelle gentagelser og legetøjsmiljøet gør Byggemand Bob egnet til de helt små, som vil kunne reproducere historierne i egne lege. Oversætteren blander hø og halm, ellers er sproget pænt om end noget upersonligt. Fra 3 år.