I 1945 udkom Den store Høst, om slideren Tinus og hans slægt, som bryder ny jord op. Dette fotografiske optryk (16. - 20.000.) udsendes nu i 2 bind, hvoraf det første har bevaret den oprindelige titel, mens anden del har fået navnet Klangen af Plovskæret. Romanen samler sig om Tinus, der slider sig fra ufattelig usle kår op til en tilværelse som holden bonde; samtidig er det en skildring af fattige danske bønders elendige forhold omkring århundredskiftet. Bogen, der nok er en af A.'s bedste, må være slidt op de fleste steder og bør genanskaffes overalt.