Forventningerne fra de to første bind om mødet mellem mennesker, de elverlignende tanuer og de troldelignende firvulager i den pliocæne tidsalder indfries med tredie og fjerde bind af de i altseks i Julian Mays saga. Efter nogle af menneskenes og firvulagernes første sejr over tanuerne er det mangefarvede lands magtbalance ved at blive forrykket. Firvulagerne har lært nye måder at kæmpepå, og pigen Felices brug af en guldtorc giver hende uanede psykiske kræfter. Tredie bind fortæller om rejsen til den årlige symbolske kamp mellem beboerne og det uventede udfald, da Feliceforåsager en naturkatastrofe, som er ødelæggende for de hidtil herskende tanuer. Sagaen indeholder et stort persongalleri, som ind imellem kræver en vågen læser. Personerne er samtidig medvirkendetil at beskrive det pliocæne eksils mange befolkningsgrupper og deres indbyrdes intriger på en nuanceret og vedkommende måde. Forfatterindens research for at skabe en troværdig baggrunddokumenteres i dette bind ved etafsnit om geologien i den pliocæne tidsalder, og kortene over de omtalte steder gør det lettere at følge med i de mange sidehandlinger. Se også lektørudtalelse tilKærlighedsfesten.