Informativ og billedrig bog om 50 forskellige slags dyrelort, for alle børn i alderen 3-8 år.
Bogen er inddelt i tre dele, som beskæftiger sig med henholdsvis husdyr og kæledyr, vilde danske dyr og dyr fra den store verden. Sebastian Klein gennemgår 50 dyrs lort efter samme skabelon. Et billede af dyret, et billede af dens lort, en faktaboks og en kort beskrivelse af dyret og dens lort. Faktaboksen redegør for lortens udseende, størrelse, lugt, udbredelse og hvor den typisk findes. Fx ligner en regnorms lort en aflang pølse, den er på størrelse med en fingernegl, er lugtfri, findes overalt på jorden og er typisk oven på jorden. Billederne er i farver og efter hvert kapitel er der en billedquiz, hvor læseren skal se om de kan identificere dyret ud fra et billede af dets lort.
De mange billeder og faktabokse gør bogen oplagt til både oplæsning og læs selv. Bogen har et praktisk kvadratisk format og inkluderer kendte såvel som mindre kendte dyr.
I Superpøller kan børn også bliver klogere på dyrelort.