Bøger / skønlitteratur til børn / hulbøger

Den sultne larve Aldrigmæt


Beskrivelse


Billedbog, hvor den sultne larve æder sig gennem en masse mad og samtidig gnaver huller i bogen. Også anvendelig som tællebog for de mindste.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. apr. 2011

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 12. apr. 2011

Billedbog med papsider. Kan bruges som tællebog og til øvning af ugedagene mv. Fra 2 år.

Denne nye 6. udgave af amerikanske Eric Carles klassiker fra 1969 om den sultne larve Aldrigmæt er identisk med den tidligere 5. udgave (som jeg har haft lejlighed til at sammenligne med (stor udgave)). Bogen findes som bekendt i en stor udgave på 21 x 30 cm og så i denne lille (i øvrigt identiske) udgave på 13 x 18 cm. Det er den velkendte historie om den sultne larve, der æder sig igennem en masse mad og derved samtidig gnaver huller i bogens papsider. Bogen kan samtidig fungere som tællebog, da larven i forløbet bl.a. æder sig igennem ét æble, to pærer, tre blommer osv. i løbet af ugens dage. Til slut forpupper larven sig for at ende som en flot sommerfugl på det sidste opslag. Bogens kortfattede tekst med gentagelser er gode for den sproglige indlæring. Den er illustreret med Carles velkendte illustrationer i varme, kraftige farver i collagestil.

Eric Carles klassiker om larven Aldrigmæt er en nu mere end 40 år gammel, den har som en af de mest solgte børnebøger i verden dannet skole for andre billedbøger for de mindste om begrebsindlæring mv.

6. udgave af Eric Carles klassiker med over 40 år på bagen om den sultne larve Aldrigmæt er indholdsmæssigt identisk med 5. udgave. Den nye udgave er som de tidligere trykt på solide papsider, der tåler mange gennemlæsninger.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Birgit Juhl Andersen

d. 18. dec. 2018

Ny udgave af den kendte og elskede billedbog om larven, der spiser sig igennem et æble, to pærer, tre blommer etc. for til slut at forpuppe sig og blive forvandlet til en sommerfugl. - Den nyudgave adskiller sig kun fra første udgave ved at være i mindre format (25,5 X 18,5 cm mod tidligere 30X21 cm) og ved, at den blå farve er brugt mere behersket i trykninken. Det giver bogen et lidtvarmere skær uden dog at ændre den radikalt. Hullerne i bogens sider har stadig en diameter på 1 cm, hvilket er for stort i forhold til den formindskede lavre, men størrelsen passer jo fint til enbarnepegefinger. Alt i alt: god grund til at genanskaffe bogen til de tofem årige, hvor den måtte være gået ud, men unødvendigt at udskifte pæne eksemplarer. (Det ny format tillader i øvrigt, atbogen står "rigtigt" i billedbogskrybben i stedet for som nu: på højkant.).


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Susanne Thøfner

d. 18. dec. 2018

Denne velkendte billedbog om larven, der åd sig gennem et æble, to pærer osv. og derefter bliver først en puppe og så en dejlig sommerfugl udkom første gang i 1971, derefteri en meget lignendeudgave i 1986. Denne 3. udgave er derimod virkelig ændret. Bogen fylder nu kun præcis det halve af 2. udgave, men er til gengæld tykkere, da alle sider er flot og gedigent lavet af kraftigt pap.Teksten er ikke ændret, og det er bogens layout heller ikke, og derer alle de huller i siderne, der skal være. Men billederne er ikke nedfotograferede, de ser ud til at være nylavede til denneudgave, selvom de i høj grad ligner de gamle. Detaljer er forenklede eller udeladt for at fungere med bogens formindskede format. Også farveholdningen er ændret; larven har nu orangerødt og ikkeblårødt hoved, og den virker lidt mere konturløs og mjattet i farverne. Jeg kan bedre lide den gamle udgave, men det er vel en smagssag, og det er rart, at den ikke bare bevidstløst ernedfotograferet. Og bogen er stadigen dejlig tællebog for de mindste, fra ca. 2 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Dagmar Nielsen

d. 19. dec. 2018

Sjov billedbog om en larve, der i løbet af en uge i bogstaveligste forstand spiser sig igennem adskillige pærer, æbler, iskager, pølser m.m. (der er huller i bogens blade), før den mæt forpupper sig og til sidst præsenteres for os som en meget smuk sommerfugl. De enkle og farverige illustrationer gør bogen velegnet for de mindste billedbogslånere. Anbefales.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Åge Agger

d. 19. dec. 2018

Vellykket billedbog om en larve, der æder sig gennem de perforerede sider og ender som en strålende sommerfugl. Siderne er af varierende størrelse efter det antal ting, der spises. Om man holder af bogens farveteknik er en smagssag. De små seere vil glæde sig over de store, klare tegninger, de vil nyde at blade i bogen og tælle tingene, og de vil hurtigt lære den korte tekst udenad.