Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den tatoverede mor


Beskrivelse


Dolphin på 11 år og Star på 13 lever sammen med deres mor, der er alkoholiker og maniodepressiv. Det betyder, at pigerne må klare mange opgaver på egen hånd.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juni 2004

af

af

Lis Eriksen

d. 3. juni 2004

Sommerfugl-serien giver mange fine læseoplevelser for de 10-13-årige piger. Også denne bog, der intenst og til tider myrekrybende beskriver to pigers ensomme opvækst, hvor de ofte må tage styringen og være mor for deres mor. Teksten er velskrevet og handling og personer er veldokumenterede, alligevel sidder jeg med en følelse af, at bogens virkelighed er for barsk for børn, idet udviklingen i handlingen er kædet sammen med en åben slutning, hvor hovedpersonernes fremtid er uvis, er problematisk for målgruppen. Dolphin på 11 synes, at deres mor med de mange tatoveringer er vidunderlig. Star på 13 er derimod begyndt at være flov over moren og ønsker, at hun måtte være mere almindelig. Omsorgssvigt er årsagen til, at moren nu er alkoholiker og til stadighed jagter lykke og tryghed i nattens byliv. Star griber chancen for et bedre liv hos sin far, hvilket udløser morens hidtil værste krise. Dolphin får sin mor indlagt på "psykiatrisk", hvor det viser sig, at moren er maniodepressiv. I den desperate situation får Dolphin kontakt med sin hidtil ukendte far. Ved bogens slutning konstaterer Dolphin, at deres mor altid vil være der for dem. Men vil hun nu det, og kan hun det?? Omslagsillustration og bagsidetekst er formidlingsstærke indgange til bogen.