Bøger / skønlitteratur / roman

Den tredje Beatrice


Beskrivelse


Psykologisk roman om Beatrice, der vokser op stærkt domineret af sin far, hvis forventninger hun ikke kan leve op til. Da han afviser hende, bliver hun alkoholiker.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Birgit Sloth

2006

Forfatteren har skrevet en række krimier og spændingsbøger, men denne gang er det mest en psykologisk roman om et far-datter forhold, selv om der indgår et mord. Beatrice vokser op stærkt domineret af sin far, en kendt advokat. De holder moderen og lillesøsteren udenfor fællesskabet og planlægger en fælles karriere. Men sådan går det ikke. Beatrice dumper, opgiver jurastudiet og afvises af faren. Det bliver starten på et liv som alkoholiker. Hun bliver gravid efter en voldtægt, men får alligevel skabt en tilværelse for sig selv og sønnen. Familien ser hun sjældent, men hun overtales til at deltage i en fødseldagsfest for moren. Festen ender med at faren falder/skubbes ned af trappen og dør. Skyldsspørgsmålet belyses i spændingsfeltet mellem den juridiske sandhed, legender og nutidens moralopfattelse. Romanen springer mellem nutiden, der er meget aktuel, og tilbageblik i Beatrices liv. Der er malende og stemningsfulde beskrivelser fra det indre København med historiske oplysninger. Dertil kommer en konstant omtale af kunstværker og juridiske citater. Det tynger sproget, der i forvejen har tendens til det knudrede, og forudsætter en klassisk dannet læser. Man får forståelse for Beatrice, men rigtig vedkommende bliver hendes skæbne ikke, da den psykologiske personbeskrivelse er for overfladisk.


Jyllands-posten

d. 3. nov. 2006

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 3. nov. 2006