A. Toffler er journalist og såkaldt »self-made man«. Efter en generel analyse af Den første Bølge - fra de første civiliserede samfunds begyndelse til industrialiseringen ca. 1700 - over Denanden Bølge - d.v.s. industrialiseringen fra 1700 til nu - beskæftiger Toffler sig med Den tredje Bølge - fremtidens samfund. Med udgangspunkt i blandt andet teknologien, sociologien, biologien ogdatalogien opridser Toffler følgende vilkår i fremtidssamfundet: betydningen af det elektroniserede hjem for familierne, computernes indmarch, gen-industriens muligheder, virksomhedernes fremtidigeorganisationsformer, nationernes sammenbrud til fordel for transnationale net og halvselvstændige økonomiske systemer, telefælles-skab for den enkelte borger samt demokratiets forhold i det 21.århundrede med magt til minoriteterne og halvdirekte demokrati. Toffler er såkaldt »fremtidsoptimist« og hans personlige syntese (473 sider) omkring en ny civilisation er uhyre spændende læsning.Bogen komplementererTofflers synspunkter i bogen Fremtidschok, 1972. Bogens synspunkter vil givet blive omstridt, og bibliotekerne bør købe hurtigt og rigeligt ind af Tofflers interessantefremtidsvision.