Væbneren Galen Pathwarden, kaldet Væslen, med harehjertet udvikler sig positivt i dette handlingsmættede andet bind af fortællingen om Sir Bayard Brightblades forsøg på at nå frem tilturneringen om Lady Enids hånd i Caelaborg. Sir Bayard og Galen med rejsefølge fortsætter deres dramatiske færd, hvor den mystiske gestalt, Skorpionen, der er en manifestation af en gammelforbandelse i di Caelafamilien, lægger forskellige hindringer i vejen. Det endelige opgør med Skorpionen, hvis udfald iflg. en gammel profeti kan tolkes forskelligt, foregår i en illusionernesborg, hvor Galen spiller en særlig rolle og efterløbende får tillagt ridderstatus. Det er en elementært spændende og fængende roman, hvor trolddom, magi, drabelige tvekampe, ondskab, svig ogridderidealer er vigtige ingredienser. Bogen, der kan selvlæses fra 6.-7. kl., tilfører ikke genren noget nyt, men den har et væsentligt højere intensitetsniveau end det foregående bind om SirBayard og Galen Pathwarden, og den kan anvendestil selvstændig fordybelse fra 6. kl. og opefter i skoleforløbet.