Bøger / faglitteratur

Den usandsynlige morder : en dokumentarisk beretning om mordet på Marie Lock-Hansen


Beskrivelse


Opdateret beskrivelse af den foreliggende viden om mordet på Marie Lock-Hansen i Højbjerg ved Århus d. 10. november 1967 med kildemateriale frem til udgivelsen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Kresten Søe Christensen

2007

En dokumentarisk beretning om mordet på advokatfruen Marie Lock-Hansen i Højbjerg ved Århus i 1967, der sammen med det ligeledes uopklarede Peter Bangsvej-mord nok er de mest mystificerende drabssager i Danmark. Hvorfor blev denne smukke kvinde myrdet? Hvad var baggrunden, og hvem stod bag? Teorierne er utallige, men et sandsynligt motiv noget svært at se. Efterforskningen har været danmarkshistoriens største med 20.000 afhørte, og ikke overraskende gav mysteriet næring til konspirationsteorier. Bogen fortæller sagens fakta, efterforskningen og forløbet. Ligeledes udredes de tre hovedlinjer i konspirationsteorierne: En likvidering som følge af spionage, et hævndrab pga. forveksling med stikkeren Grethe Bartram samt et affektmord af en forsmået elsker. Forfatterne har lagt et stort arbejde i at tale med de implicerede personer, og vidner betegner fx snart offeret som stilfærdigt og sværter hende snart som seksuelt udsvævende. Bogens svaghed er, at alt gengives ukritisk. Forfatterne peger især på en mistænkt B, men lader til slut en ligeledes ukommenteret beretning fra en 96-årig stå åben som forklaring. Denne fremgangsmåde fremstår for mig useriøs og lidet overbevisende. Bogen er dog underholdende og letlæst og skal nok finde læsere i genren. Men at der her skulle være reelt grundlag for at genoptage efterforskningen, forekommer mig at være en tvivlsom følgeslutning.



Informationer og udgaver