Bøger / skønlitteratur / roman

Den uskyldige morder


Beskrivelse


Krimi om en midaldrende afdanket rockmusiker, der måske, måske ikke er morder og hans deliriske vej mod en afsløring af sandheden.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2012

af

af

Christine Christensen

d. 2. maj 2012

Første bind i en planlagt trilogi. Til læsere af spændingsbøger og danske nøgleromaner om 1980'ernes musikscene.

Moonjams forsanger Morten Kærså debuterer som forfatter med en krimi om en midaldrende afdanket rockmusiker, der måske, måske ikke er en uopdaget morder. Bogens hovedperson, der efter et massivt alkoholmisbrug har været på afvænning, plages af en tilbagevendende drøm om et brutalt mord på en pusher tilbage i 1980'ernes kaotiske musikmiljø. Hovedpersonen, der nu arbejder som musiklærer og lever i et kernesundt forhold, plages af skyldfølelse og afmagt ikke mindst overfor søsteren Amanda, der er indlagt på en afvænningsklinik med massive problemer, efter et vanvittigt kokainmisbrug. Hovedpersonen, der også lider af hukommelsestab, prøver desperat at genkalde sig den skæbnesvangre nat, hvor pusheren forsvandt og det indebærer både, at han opsøger det gamle gerningssted og bedøver sig med en blanding af alkohol og piller til en tilstand af fuldstændigt delirium. Sideløbende forsøger Forsvarets Efterretningstjeneste at finde en afhoppet agent, der måske har en finger med i spillet hvad angår mord, kokain og varierende hukommelsestab. Læseren er underholdt undervejs, men bogens krydsklippende og flimrende opbygning medfører en svingende spændingskurve og dialogerne står ikke helt knivskarpt.

En del af Dan Turells krimier er også knyttet til den danske musikscene.

En udmærket historie, hvor handlingen står klarere efterhånden som misbrugets tåger letter for den fallerede musiker.


Jyllands-posten

d. 5. maj 2012

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 5. maj 2012