Til primært voksne læsere af fodbold-litteratur. En bog om Barcelona og ny udgave med Messi på forsiden, i forhold til første udgaven, formidler næsten sig selv, hvis den stilles frem. Det fremgår desuden tydeligt, på bogens forside, at her er tale om en ny udgave.
Bogen er anden udgave og tilføjet er et fyldigt kapitel om træneren Guardiolas farvel til klubben. Bogen skildrer FC Barcelonas historie, og herunder bl.a. at det var en schweizer ved navn Juan Gamber, som stiftede den catalonske klub i 1899. Her er tale om et grundigt værk med en form for drama-dokumentarisk tilsnit i fortællingen. Vi runder mange aspekter af klubben, bl.a. gennem interviews, herunder vor egen Allan Simonsen, som har spillet i klubben. Bogens forfattere er Martin Tønner som er mangeårig korrespondent i Spanien og Tonny Vorm, kulturjournalist og medforfatter til bl.a. skrevet Sportsdirektøren, 2012 sammen med Brian Holm. Bogen er passende illustreret og med s/h fotos.
I forhold til første udgaven er tilføjet et fyldigt kapitel om Guardiolas farvel til klubben. Desuden er bogens format lidt større, og Messi er kommet på forsiden. Bogen er stadig den bedste og mest seriøse bog, på dansk, om FC Barcelona.
Sammenlagt en lidt mere helstøbt fortælling med det nye kapitel om Guardiola. Bogens grundlæggende indhold og fortælling om Barca er dog den samme som i første udgave, så et indkøb af ny udgave er ikke helt så vigtigt.