Bøger / skønlitteratur / digte

Den vilde fest (flere sprog)


Beskrivelse


I digtform og ved hjælp af sort-hvide tegninger fortælles om det livsglade par Queenie og Burrs, der inviterer til en fest hvor vildskaben og lysten stiger i takt med indtaget af alkohol. Digtet er oprindeligt udgivet i 1928.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. apr. 2018

af

af

Allan Thomsen Volhøj

d. 11. apr. 2018

Grafisk digt om det livsglade par Queenie og Burrs, der inviterer til en fest, hvor vildskaben og lysten stiger i takt med indtaget af alkohol. Til interesserede i lyriske graphic novels.

I de brølende 1920'ere finder den flyvske stepdanser Queenie sammen med den rå og iltre Burrs, der optræder som klovn. Det umage par beslutter sig for at holde en fest, hvor de inviterer den brogede flok af festlige mennesker, de kender. Efterhånden som folk til festen får mere og mere at drikke, udvikler festen sig med slagsmål, hor og det, der er værre. Bogen er et langt digt skrevet af amerikanske Joseph Moncure March. Den danske oversættelse er lavet af Peter Laugesen, og tegningerne er lavet af Art Spiegelmann, der bl. a. er kendt for Maus. Bogen indeholder også den originale engelske udgave.

En vild lyrisk og grafisk tur ind i begæret og lysten, hvor urinstinkterne tager over og den pæne facade langsomt krakelerer. De erotiske beskrivelser, der er i bogen var så kontroversielle, da den udkom i 1928 i USA, at den blev forbudt. I dag er eskapaderne knap så tabuiserede, men tempoet følger fint med nytidens lyrik, og det er spændende at læse, hvordan festen udvikler sig.

Bogen kan anbefales til dem, der holder af digtere som Frank O'Hara, William S. Burroughs og Allen Ginsberg. Den sort-hvide grafiske stil i bogen minder om den man finder i Persepolis. Min iranske barndom.


litteratursiden.dk

d. 14. sep. 2019

af

af

Jette Holmgaard Greibe

d. 14. sep. 2019

Barsk fortælling om USA i 1920’erne, hvor mange måtte kæmpe hårdt for lykken, er en fascinerende historie på vers, der hylder mottoet Lev stærkt, dø ung! Første udgave af bogen udkom i 1928 i USA og b...


Jyllands-posten

d. 24. juni 2018

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 24. juni 2018


Weekendavisen

d. 26. apr. 2018

af

af

Lars Bukdahl

d. 26. apr. 2018



Informationer og udgaver