Hvad er feminisme? Hvem har magten? Hvem laver reglerne? Bliv klogere på sammenhængen mellem køn, race, klasse, seksualitet og identitet. Hvordan kan du selv gøre en forskel? For alle med interesse i køn, ulighed og rettigheder, men særligt unge 13-17 år.
Med udgangspunkt i egne erfaringer undersøger forfatter og feministisk aktivist Jamia Wilson, hvad feminisme er, samt hvilke faktorer, der har betydning for kvinders ligestilling. Fx identitet, retfærdighed, ligestilling, penge, magt, sundhed, forhold, mediernes rolle samt aktivisme. Med statistikker, citater fra feministiske foregangspersoner og aktivister, samt forslag til hvad man selv kan gøre. Bagerst i bogen findes en ordbog med begreber fra bogens kapitler. Skrevet af Jamia Wilson, forfatter og foredragsholder og gennemillustreret af Aurélia Durand, illustrator og kunstner.
Aktuel og vedkommende bog om et vigtigt emne, der til stadighed er behov for øget fokus på. Bogen er velskrevet og indeholder talrige farverige illustrationer, der på fin vis understøtter budskabet. Det personlige islæt fra Jamia Wilson tilfører også stor værdi og dybde. Det samme gælder for de mange opslag, der inviterer til kritisk tænkning, selv-refleksion og aktivisme. Bogen vil være oplagt at anvende i projektarbejde i folkeskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne.
Andre gode bøger om feminisme er fx FeminismeDu skylder ikke nogen at være smukF-ordet, Du skylder ikke nogen at være smuk og F-ordetAndre gode bøger om feminisme er fx Feminisme, og F-ordetAndre gode bøger om feminisme er fx Feminisme, Du skylder ikke nogen at være smuk og .