Bøger / skønlitteratur for børn / gå på opdagelse

Der er noget galt!


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Billedbog. Carla synes, at der er et eller andet galt, men ved ikke hvad. På bogens billeder kan vi se en masse skrupskøre ting - hvad mon Carla tænker på?

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. apr. 2002

af

af

Susanne Thøfner

d. 10. apr. 2002

Vi følger pigen Carla fra morgen til aften gennem en dag, hvor hun hele tiden spekulerer på, hvad der er galt, indtil hun om aftenen opdager, at hun har to forskellige strømper på! Men den opmærksomme læser vil hurtigt opdage, at der er en masse andet galt, og at bogens hovedindhold slet ikke er den spinkle rammehistorie, men de farvestrålende tegninger, der er udført i en rund, humoristisk og venlig streg. Hvert opslag viser et bestemt sted som legepladsen eller supermarkedet, og overalt vrimler det med fejl og skøre indfald som en cykel med firkantet hjul, en kaffekande med ben og en fisk, der svømmer rundt i køleskabet. Her er meget at snakke om og more sig over i denne bog, og hvis man er bange for at have overset noget, viser bogens sidste opslag de enkelte sider i miniatureudgaver med alle fejl tydeligt markeret. En glad og fantasifuld bog til børn fra ca. 4 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 10. apr. 2002

af

af

Vibeke Axelsen (skole)

d. 10. apr. 2002

I indskolingen har vi altid mange børn, der er begejstrede for bøger, hvor man skal gætte eller finde noget. Denne bog er en af den slags, en "find-fejlene-bog" og den skal også nok vække lykke, også hos førskolebørn. Forfatter og illustrator er én og samme person, og han er kendt som illustrator af serierne Kwiatkowski og Frede og Frederik. Handlingen er ganske enkel. Pigen Carla vågner en morgen, tager tøj på og fornemmer derefter, at der er noget, der er helt galt. Det tænker hun over hele dagen, og først om aftenen finder hun ud af, hvad det er. Det er såmænd blot, at hun er kommet til at tage to uens strømper på. Vi følger hende i løbet af dagen i forskellige situationer og på forskellige steder: Bl.a. på legepladsen, i supermarkedet, på byggepladsen, på havnen og derhjemme, men det er ikke handlingen, der er det mest interessante. Det er billedsiden. Bogen er gennemillustreret med store, klare, morsomme og farverige tegninger. Og der er meget at finde - meget, der er helt forkert. Der er udvist megen kreativitet og humor, hvilket læserne/billedkiggerne helt sikkert vil fascineres af. Bagest i bogen er alle illustrationerne vist i lille størrelse, og der er sat ring om alt det, der er tosset i bogen.