Bøger / faglitteratur til børn

Der findes hunde -


Beskrivelse


Billedbog. Her fortælles om forskellige slags hunde, vandhunde og små hunde, men også om hunde der gør og nogle der bider, og hvad man skal passe på, selvom de fleste hunde er søde og rare. Bagerst: 10 ting at lære om hunde.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juli 2011

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 11. juli 2011

En billedbog om hunde og børn med et afsnit til sidst med 10 gode råd til at lære om omgang med hunde. Selve billedbogen er til brug med børn fra 3-6 år, men efterskriften med de 10 råd passer umiddelbart nok bedst til brug med børn fra 5-7 år, men en god formidler kan tillempe og forenkle det til de yngste børn, også til brug i børnehaver og indskolingen.

Billedbogen er kvadratisk. Der er 11 opslag, hvor teksten starter med titlens to første ord, og fortsætter med fx vandhunde og hunde der gør, og hvad der karakteriserer dem. Til slut kommer pointen; hunde der bider, og i næste opslag, at de fleste hunde er søde og rare, men at man skal spørge hundens ejer inden man går hen til den. Billederne er friske, med en vis humoristisk undertone, men også med en karikaturlignende undertone til de realistiske hunde, tegnet med konturstreger med baggrunde ofte i heldækkende farver. Der er 10 råd om at omgås hunde, som fx hvad man skal gøre hvis en fremmed hund kommer løbende imod en. Rådene er udarbejdet af Lise Lotte Christensen fra Dansk Kennel Klub, og sidste opslag i bogen fortæller om "Projekt Barn og hund", som Dansk Kennel Klub står bag. Det er en anvendelig bog om emnet, især bagsidetekst dækker for hele indholdet.

Jeg kender ikke andre billedbøger med denne tilgang.

En anvendelig og fokuseret billedbog om emnet til brug i familien, daginstitutionen og indskolingen.