Mod alle odds forelsker gymnasieeleverne Lucas og Astrid sig i hinanden, men vil Lucas belastede fortid indhente dem? Intens og foruroligende roman for 14-16 årige.
Lucas er 19 og går 2.g om. Hans mor er død, hans far gået i hundene og selv har han meget fravær, tvivlsomme venner og drikker for meget. Dog har Lucas drømme og håb i behold og han falder for den pæne og ordentlige Astrid fra klassen, hvis far viser sig at være hans mentor. Efter en del udfordringer bliver Lucas og Astrid et par, som elsker hinanden højt. Da en ungdomsbande pludselig kræver 50.000 kroner af Lucas, krakelerer hverdagen i Odense og udvikler sig til en dødsensalvorlig og voldelig kamp om pengene eller livet. Det er første bind i serien "Grey crows" og Cecilie Birkshøjs (f. 1998) tredje ungdomsroman.
Velskrevet og vedkommende ungdomsroman, hvor hjerte rimer på smerte, og hvor ung kærlighed balancerer mellem stor lykke og afgrundsdyb smerte og ulykke. Det på en gang almindelige og svære ungdomsliv beskrives i et fint sprog, og romanen slutter på en meget spændende sted - hit med nummer to i serien!.
Læses sammen med stærke danske ungdomsromaner som fx Dig og mig ved daggryTag gaden tilbageHjertet er 1 organ, Tag gaden tilbage og Hjertet er 1 organ Cecilie Birkshøj skriver ikke helt i samme klasse, men derhenadLæses sammen med stærke danske ungdomsromaner som fx Dig og mig ved daggry, og Hjertet er 1 organ Cecilie Birkshøj skriver ikke helt i samme klasse, men derhenadLæses sammen med stærke danske ungdomsromaner som fx Dig og mig ved daggry, Tag gaden tilbage og Cecilie Birkshøj skriver ikke helt i samme klasse, men derhenad.