Der hvor roser aldrig dør

Krimi nr. 16 i rækken om den private efterforsker Varg Veum fra Bergen vil være sød musik i ørerne på hans mange trofaste læsere. Nye læsere kan sagtens begynde her.

Året er 2002, og med vanlig dødsforagt går Veum i gang med en snart forældet sag fra 1977, hvor den 3-årige Mette forsvandt sporløst fra sit hjem. De seneste år har det været småt med opgaver og rigeligt med alkohol for Veum, men han finder formen igen og graver sig dybere og dybere ned i sagen og får fortielser og hemmeligheder for dagen. Gunnar Staalesen kan sit håndværk og leverer en udmærket, velfungerende og overraskende krimi. Stilen er hårdkogt, humoren sort og melankolien udbredt, og skildringer af personer og miljøer er i top.

Gunnar Staalesens (f. 1947 i Bergen) lange serie om den øretæveindbydende og næsten altid tørstige privatdetektiv Varg Veum er generelt af høj kvalitet, selv om enkelte bind har været svagere end andre. Der hvor roser aldrig dør er absolut i den bedste ende, og Staalesen er Nordens svar på de klassiske hårdkogte amerikanske krimier.

Endnu en gedigen krimi med den bergensiske opdager Varg Veum. Kendere ved, at han er fræk som en slagterhund og kommer langt med sin dumdristige charme. Der hvor roser aldrig dør kan sagtens læses alene og godt det samme, da der vil være en del biblioteker, som ikke længere har serien komplet, eftersom udgivelsen af den efterhånden har strakt sig over mange, mange år.

Læs hele vurderingen

Hvad skete der egentlig i bofællesskabet, Nordås, for 25 år siden, da tre-årige Mette forsvandt? Og hvordan hænger det sammen med nutidige hændelser. Veum lægger flasken på hylden Vor ven, Varg Veum, ...

Læs anmeldelse