Det forfatterne har villet var at skrive en anden skildring af Grevinde Danner, kong Frederik d. 7., stiftelsen i Gyldenløvesgade og børnehjemmet i Jægerspris end den jubilæumsskrifternefortæller og det er det også blevet- Subjektivt er her livet i børnehjemmet beskrevet, ligesom livet på slottet hos grevinden og kongen: griskhed og usselhed, hos de sidste, ingen kærlighed,uforstand og kulde i børnehjemmet. Det er en levende skildring, nærværende og oplysende, man lærer noget om opdragelsen til et godt og føjeligt tyende. Det er historieskrivning om noget, somheldigvis ikke er mere, men samtidig kan jeg ikke lade være at spørge om ikke troldsplinten har været for meget i øjet, skildringen forekommer mig lidt unuanceret. Bogen er rigt illustreret, medtalrige litteraturhenvisninger (Jægerspris har ikke stillet deres arkiv til rådighed) til anvendt litteratur, men også til sekundær litteratur. Bogen er kulturhistorisk interessant, den kan sættesindene i bevægelse hvad enten man erenig med den eller ikke.