Der var engang en barndom

En rejse tilbage til barndommens land fyldt med glimt fra en svunden tid i 1950'ernes København og i skyggen af 2. verdenskrig. En poetisk erindringsroman, som kan læses af alle - især dem som husker perioden efter krigen.

Georg Metz lader tankerne flyve tilbage til opvæksten på Frederiksberg, ferierne i sommerhuset i Nordsjælland og hytten i Norge. Far arbejder i ministeriet, og mor er den sammenhængende og snakkende kraft i lejligheden. De mærker stadig dønningerne fra krigen med jødeforfølgelserne som en mørk skygge, der hviler over dem alle. På ferierne til Tyskland ser de forfaldet, mens moren græder og faren mener at tyskerne ligger, som de har redt. Set og fortalt med barnets øjne bliver det til en fortælling om perioden fra krigens afslutning frem til opsvinget rigtig tager fat.

Med barnets briller og logik er det blevet til et meget fint tidsbillede fra starten af 1950'erne. Georg Metz fortæller fængende og godt, og tegner gode billeder af det fine borgerskab og af personerne i og omkring familien. Han beskriver detaljeret alt det usagte, grænselandet mellem den sorgløse barndom og sprækkerne ind til de voksne og alvoren. Der er ikke den store fremadskridende handling, og det gør historien til et vellykket litterært foto af en barndom.

I den fine Ej så sværtVidunderbarn af Martin Jensen fortælles også en drengs historie set fra hans egen synsvinkel. Ganske som Roy Jacobsen gør det i Vidunderbarn : romanI den fine Ej så svært af Martin Jensen fortælles også en drengs historie set fra hans egen synsvinkel. Ganske som Roy Jacobsen gør det i : roman.

Læs hele vurderingen