Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Der var engang for længe siden


Beskrivelse


Hvad skete der for millioner af år siden, og hvad kommer der til at ske i morgen eftermiddag og om 10 år? Filosofisk samtale-billedbog om tiden. Til eftertænksomme børn og deres voksne fra ca. 5-10 år.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2021

af

af

Marion Tirsgaard

d. 19. maj 2021

Hvad skete der for millioner af år siden, og hvad kommer der til at ske i morgen eftermiddag og om 10 år? Filosofisk samtale-billedbog om tiden. Til eftertænksomme børn og deres voksne fra ca. 5-10 år.

Med illustrationer, der viser forskellige landskaber og steder på jorden lige fra pyramiderne til en skolegård og et værelse, fortæller billedbogen i nedslag, hvad der skete for fx millioner af år siden og for et minut siden. Bogen tæller kronologisk ned og når til nuet i midten af bogen, hvorefter der i sidste halvdel af bogen stilles spørgsmål i du-form til fremtiden som fx hvornår står du op i morgen, og hvor mon du bor om 10 år? Bortset fra en kort sætning på hver af bogens sider, er bogen ordløs. Bogen er trykt, så siderne gradvis bliver mindre ind mod midten af bogen for derefter gradvis at blive større igen mod slutningen.

En lidt skæv, "eftertænksom" og kunstnerisk samtale-billedbog om tid og de mange måder, som vi kan måle tid på. Illustrationerne er maleriske i collagestil. At siderne gradvist bliver mindre giver en zoom-effekt, som på genial vis er med til at understrege og formidle bogens indhold. Desværre er mange af bogens spørgsmål ikke formuleret i børnesprog og kan derfor være svære at forstå for børn.

Af lignende findes fx TidElis verdensrum og Elis verdensrum, der i modsætning til denne også beskriver, hvordan tiden kan føles både kort og langAf lignende findes fx Tid og , der i modsætning til denne også beskriver, hvordan tiden kan føles både kort og lang.


litteratursiden.dk

d. 22. okt. 2021

af

af

Jette Holmgaard Greibe

d. 22. okt. 2021

Ambitiøs, smuk og cirkulær billedbog om tiden. Bogens sider bliver mindre, efterhånden som man bladrer, indtil man når den mindste side, som er i midten af bogen. Derefter begynder siderne igen langs...



Informationer og udgaver